Scroll Top

Hastighedsoptimering af hjemmeside

hastighedsoptimering af webshop

Du kender det godt, man kommer ind på en hjemmeside for at finde et produkt eller noget information og det tager en evighed inden siden er indlæst og du kan begynde at bruge hjemmesiden.
Ikke alene giver det de besøgende en rigtig dårlig oplevelse, men nu om dage er det også en faktor når vi snakker SEO. For en af de parametre som Google lægger vægt på når den skal vurdere hvilken placering din hjemmeside skal have for et givent søgeord, er netop hastighed. Har du en langsom side, så risikere du at miste placeringer – hvilket betyder færre besøgende på hjemmesiden.
Men hvad værre er, jo langsommere din side loader jo højere bliver din afvisningsprocent, hvilket gør at du så oven i købet får mindre ud af dem som så faktisk kommer ind på hjemmesiden. En hurtig hjemmeside gør også at de besøgende er mere tilbøjelig til at klikke rundt på siden og besøge flere undersider.
Det kan godt være din hjemmeside loader hurtigt på en 1GB pc forbindelse, men hvad hvis du er på en 4G mobil forbindelse som en stor del af dine besøgende sikkert vil være? Her er en lille graf som illustrer forholdet mellem afvisningsprocent (hvor mange der besøger din hjemmeside uden af foretage sig noget) i forhold til load tiderne.

bouncerate kontra loadtid

Men hvad kan du selv gøre for at optimere hastigenhed på hjemmesiden? Lad os tage udgangspunkt i en typisk WordPress hjemmeside og se på nogle af de ting der påvirker load tiderne.

Pagebuilder/Tema

En af de største syndere når vi snakker hastighed (både frontend og backend) er valg af pagebuilder (og tema). Bruger du en af de populære pagebuilders som WPBakery, Divi eller Elementor, så kan det godt blive rigtig svært at opnå gode hastigheder på hjemmesiden.
Groft sagt kan man sige at jo mere funktionalitet de ligger ind i en sådan pagebuilder, jo langsommere bliver den.
En pagebuilder er et værktøj du kan bruge til visuelt at bygge hjemmesiden at skulle bruge en masse HTML/CSS kode. Dette gør det er nemmere og hurtigere at bygge en hjemmeside, og nemmere at vedligeholde den samt udskifte indhold på siderne. Langt de fleste hjemmesider nu om dage er lavet i en pagebuilder.
Nogle af dem, som eksempelvis Divi, er rigtig slemme når vi snakker hastighed, mens andre som eksempelvis Oxygen, er langt mindre resursekrævende og generere en hurtigere kode.
Det samme gør sig gældende for dit tema. Jo flere funktionaliteter der er indbygget i temaet, specielle fonte, ikoner, diverse effekter osv. er alt sammen med til at trække ned i hastigheden. Jo mere simpel din hjemmeside eller webshop er, jo nemmere er det at få den til at køre hurtigt. Så her er man nogle gange nød til at træffe et valg. Ønsker du en hjemmeside med masser af funktionalitet og som er nem at opsætte med smarte kasser og animationer i, så skal du ikke regne med at få en super hurtig side.

Læs mere – Hvorfor vælge en WordPress hjemmeside?

Billeder/videoer

En anden ting som ofte påvirker hastigheden på hjemmesiden kraftigt, er billeder og videoer. Jeg har set eksempler på at folk ligger 5-8 MB store billeder op på deres forside, hvilket sløver den kraftigt ned.
En god ting her, er at lave billederne i den størrelse de skal vises i. Det er inden grund til at ligge et 4000×3000 pixel billede op, hvis det kun skal vises i 800×600 pixels. En anden ting du med fordel kan gøre er at komprimere billede kvaliteten. For langt de fleste vil det være nærmest umuligt at se forskel på et billede i 100% og et der er 30% komprimeret. Her findes der en masse smarte algoritmer som eksempelvis tinypng.com som kan få et billede til at fylde meget mindre uden at det går mærkbart ud over kvaliteten. Ved at komprimere billederne på hjemmesiden kan du ofte spare flere sekunder på loadtiden. Der er også stor forskel på om det er et jpg, gif eller webp billedeformat. Nogle gange kan du spare en del ved at lave billedet om til et andet format.
Du kan også bruge det som kaldes Lazy load, hvor de øverste billeder på hjemmesiden indlæses før dem længere ned på siden. I nogle tilfælde fungere det fint, men er brugeren hurtig til at scrolle ned ser det ofte lidt forkert ud.
Det samme gælder for videoer, her kan du med fordel bruge en ekstern tjeneste som Youtube, frem for selv at hoste dem på din server. Og hvor lazyload ikke altid giver mening på billeder, kan det ofte være en god ide til videoer (dog ikke hvis det er tale om en slider videoer).

Valg af server

Bedre hardware er typisk også ensbetydende med en hurtigere hjemmeside. Dog kan selv den bedste hardware og hurtigste server forbindelse ikke redde din hjemmeside, hvis resten ikke fungere. Har du en hjemmeside med mange tusindende besøgende om dagen, stiller det større krav til hardwaren end hvis du kun har et par hundrede besøgende om dagen. Jo billigere et webhotel du vælger, jo flere brugere er der som regel også på samme server, hvilket kan sløve din hjemmeside hvis nogle af de andre hjemmesider bruger for mange resurser.
En anden vigtig ting du skal overveje, er hvor serveren fysisk er placeret. Blot fordi du lejer den igennem et dansk firma, er det ikke ensbetydende med at den faktisk står i Danmark. Flere webhoteller benytter ofte tyske eller hollandske datacentre til deres servere, hvilken kan give langsommere svartider, hvis de fleste af dine besøgende er danske.
Dette findes der dog en god løsning på – nemlig CDN.

CDN

CDN står for Content Delivery Network som er en ydelse du kan tilkøbe til din hjemmeside. Eksempler på CDN tjenester er Cloudflare, KeyCND, AWS og MAXcdn. Især hvis du har besøgende fra flere forskellige lande giver et CDN rigtig god mening, da de groft sagt fungere ved at tage en kopi af hele din hjemmeside eller dele af den (som billeder, videoer osv.) og hoste kopien på deres egne servere rundt om i verden. Så besøger en fra Spanien din hjemmeside, så skal der ikke sendes data fra den danske server frem og tilbage mellem Danmark og Spanien, men det meste data i dette tilfælde vil være fra brugeren i Spanien til din CDN server i Spanien. Dette giver en noget hurtigere load tid. Et Content Delivery Network kan også i mange tilfælde give hurtigere loader tider herhjemme, især hvis du benytter et langsomt webhotel.
Derudover er det ofte også et ekstra sikkerhedslag ved at benytte en CDN løsning, selv med Cloudflare’s gratis løsning får du både ekstra sikkerhed og en god CDN løsning til mindre hjemmesider.

Læs mere – Load tider – en del af teknisk SEO

Caching

En anden måde du kan forbedre din hastighed på, er ved at bruge et caching plugin. Dette gør at at hver side på din webshop eller hjemmeside gemmes i en komprimeret statisk version. Så i stedet for at der til hver besøgende skal genereres en helt ny side, kan serveren genbruge data som allerede er lavet, og dermed spare en del tid. Dette kan i mange tilfælde spare op til flere sekunder i load tid. Mange caching plugins giver også andre muligheder som komprimering af CSS og JS filer, indlæsning af Javascript filer efter alt indhold på siden er vist, sammenfletning af CSS eller JS filer og meget andet.
Et godt simpelt caching plugin til WordPress er Cache Enabler. Skal det være lidt mere kompliceret med masser af indstillinger og funktioner, så kan plugins som WP Rocket eller Lite speed cache anbefales. Husk dog på at forkerte indstillinger i et caching plugin kan gøre at din hjemmeside ikke fungere korrekt.

Mange benytter værktøjer som GT metrix eller Google PageSpeed Insights til at undersøge hvor hurtigt en side vises. Det er altid en god ide at have noget at måle med, så du kan sammenligne om de ting du laver faktisk også har en effekt. Flere af disse værktøjer giver også en score som indikere hvor godt optimeret din hjemmeside er. Disse tal skal dog tages med et gran salt. Nogle af de forslag værktøjerne kommer med er ikke altid mulige uden at lave større ændringer på din hjemmeside, eller i andre tilfælde ting som ingen betydning har i praktisk på load tiderne. Det som er vigtigt er hvor hurtigt din side faktisk indlæses frem for hvilken score du får. Ofte kan de dog også bruges til at se hvor du har problemer, og hvad du kan optimere for at få en hurtigere hjemmeside.
Det var lidt om hastighedsoptimering af webshops og hjemmesider, et område som vi kun lige har skrabet overfladet af i dette her indlæg. Men det burde være med til at give dig en ide om hvad du bør læse op på for at få en dybere forståelse for hvad det kræver at optimeret hastigheden på ens hjemmeside.

Skriv en kommentar

Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.