Scroll Top

Hastighedsoptimering af din WordPress webshop

Som udgangspunkt er en webshop i WordPress ret hurtig. Dog kan man nemt risikere at ens online butik begynder at blive mere og mere langsom i takt med at der kommer flere produkter på eller at du installere en masse ekstra plugins. Dette betyder dog ikke at du nu står med en webshop som ikke længere kan bruges, eller at du er tvunget over på en anden e-handelsplatform som eksempelvis Magento eller Shopware. Ofte er det fordi din webshop enten skal over på noget bedre hardware, eller at du har brug for Hastighedsoptimering af din WordPress webshop. De handlende har ikke længere samme tålmodighed som tidligere, og vises ens hjemmeside ikke hurtigt nok, så er kunden allerede videre igen. For online butikker er hastigheden ikke blot en komfortfaktor; det er en afgørende komponent for konverteringsrate, kundetilfredshed og i sidste ende butikkens bundlinje. En WordPress webshop er ingen undtagelse. Hastighedsoptimering i denne sammenhæng bliver derfor ikke bare en teknisk øvelse, men en kritisk forretningsstrategi.

webshop hastighedsoptimering

Hvorfor er Hastighed Vigtig?

Hastighed betyder alt i onlineverdenen. Ifølge Google kan en forsinkelse på blot et sekund i mobilloadetider påvirke konverteringsraterne med helt op til 20%. Dette er særligt kritisk for WordPress webshops, da platformen ofte bliver kritiseret for ikke-optimeret kode og langsomme load-tider som følge af dens udvidelsesvenlige natur. En af grundene til dette er at, du lægger ikke mærke til det når du installere et par moduler med ikke optimeret kode, men i takt med at du smider flere og flere moduler på, begynder tingene at hobe sig op.

Forbedring af hastigheden på din WordPress webshop kan hjælpe dig med at:

  • Forbedre brugeroplevelsen
  • Øge antal sidevisninger
  • Forbedre din SEO-ranking
  • Mindske bounce rates
  • Øge konverteringsraterne

Lad os dykke ned i, hvordan du kan optimere hastigheden på din WordPress webshop (eller WordPress hjemmeside).

Læs også – Hvordan starter man sin egen webshop?

Vælg den Rette Hosting Løsning

Hastighedsoptimering starter næsten altid med fundamentet for din webshop – din hosting løsning. Ikke alle hostingudbydere er skabt lige, og en billig løsning kan ofte koste dig dyrt i form af hastighed og oppetid. Overvej en hostingløsning specialiseret i WordPress, som kan tilbyde dedikerede ressourcer, avanceret caching og optimal serverkonfiguration til e-handel. Eller som minimum et webhotel som sikre at din webshop har de ressourcer den skal bruge, selv når der er mange besøgende inde på den.

Aktivering af Caching

Caching kan drastisk reducere load-tiden for din webshop ved at gemme en version af dit site i den besøgendes browser eller på serveren. Dette betyder, at ved gentagne besøg, skal siden ikke genindlæses fra bunden. WordPress har flere plugins til caching, såsom W3 Total Cache, Litespeed cache og WP Rocket, der kan hjælpe med at implementere forskellige cachingstrategier og statisk generering af sider.

Optimer Billeder og Mediefiler

Billeder og videoer kan tage en betydelig mængde af din webshops ressourcer. I mange tilfælde kan dette skyldes at der bruges alt for store billeder. Det er ikke ualmindeligt at mange vælger at benytte et 4000 x 2000px billede et sted hvor billedet alligevel kun skal vises i 600 x 150px. Så sørg for at reducere størrelser til tæt på den størrelse billedet faktisk skal bruges i. Brug af værktøjer som Smush, Optimus eller EWWW Image Optimizer kan efterfølgende være rigtig gode til at reducere filstørrelsen uden at gå på kompromis med kvaliteten. Overvej også at anvende lazy loading, så billeder kun indlæses, når de er i brugerens viewport. Vær dog opmærksom på at Lazyload i mange tilfælde også kan føre til en dårlig brugeroplevelse hvis de ikke vises hurtigt nok.

Minimering og Sammenlægning af Filer

WordPress-temaer og plugins kan tilføje flere CSS- og JavaScript-filer til din webshop, hvilket øger antallet af HTTP-forespørgsler og dermed load-tiden. Brug af plugins som Autoptimize kan hjælpe med at minimere og sammenlægge disse filer, reducere antallet af forespørgsler og forbedre load-tiden. På nyere hjemmesider med understøttelse af HTTP2/3 er dette dog ikke så kritisk som forhen.

Vælg et Letvægts Tema

WordPress-temaet du vælger, har stor indflydelse på din webshops hastighed. Vælg et letvægts tema, der er optimeret til hastighed, og undgå generelle temaer med masser af funktioner, du ikke har brug for. Temaer som Astra og GeneratePress er kendt for deres performance og fleksibilitet. Desværre er design muligheder på disse teamer heller ikke helt på niveau med mange af de flotte (og tunge) grafiske teamer. Så handler nogle gange om at finde et kompromis.

WordPress webshop hastighedsoptimering

Brug en Content Delivery Network (CDN)

En CDN lagrer en kopi af din webshop på servere rundt om i verden. Dermed kan indholdet leveres hurtigere til brugere baseret på deres geografiske placering. Dette reducerer latency og forbedrer load-tiderne betydeligt. Tjenester som Cloudflare og MaxCDN er populære valg blandt WordPress-brugere. På flere af disse CDN’er har du også mulighed for at opsætte forskellige filtre til f.eks. at blokere bots, eller trafik fra lande du ikke ønsker har adgang til din webshop. Dette giver også en ekstra sikkerhed til din webshop.

Database Hastighedsoptimering

Din WordPress-database kan blive temmelig stor med tiden, hvilket kan påvirke din webshops performance. Brug af plugins som WP-Optimize kan hjælpe dig med regelmæssigt at rydde op i din database og fjerne unødvendige data som gamle revisioner, spamkommentarer og transient options. På nye sider vil dette typisk ikke kunne mærkes, men har du kørt med en webshop i lang tid, så kan det have en mærkbar effekt med denne type af hastighedsoptimering.

Undgå overdreven brug af Plugins

Mens plugins kan tilføje smarte og brugbare funktioner til din webshop, kan for mange plugins sløve din side kraftigt. Gennemgå jævnligt dine plugins og fjern dem, du ikke bruger. Hold også de plugins, du bruger, opdateret, da ældre versioner kan forårsage kompatibilitetsproblemer og nedbringe hastigheden. Mange har desværre alt for stor tilbøjelig til at tilføje rigtig mange plugins, de hjælper med små tweaks her og der. Problemet er bare at det kan risikere at sløve siden ned.

Optimering af Webserveren

Valget af webserver software kan også påvirke hastigheden. Apache har længe været standarden, men alternativer som Nginx og LiteSpeed har vist sig at være hurtigere og mere ressourceeffektive, specielt når det kommer til håndtering af statisk indhold og høj trafik. Derudover er det i mange tilfælde også muligt at tweaker på forskellige PHP server indstillinger som også kan hjælpe med at forbedre hastigheden på webshoppen.

Overvåg og Test Din Hastighed

Selvom din webshop måske køre fint de første par måneder, så er der ingen garanti for at tingene også køre lynhurtigt 6 måneder senere. Derfor kan det være en god ide at regelmæssigt overvåge og teste hastigheden af din webshop. Værktøjer som Google PageSpeed Insights, GTmetrix og Pingdom kan give dig indsigt i, hvordan din webshop performer, og hvilke områder der kræver forbedring.

Udvidet optimeringer

Med optimering af overstående punkter kan du komme rigtig langt. Dog er det langtfra altid nok til at få den hastighed du ønsker på din hjemmeside. Det kan være nødvendigt med flere tiltag så som at hoste eksterne scripts lokalt. Installere Google fonts på webserveren, omskrivning og optimering af dele af koden. Flytte funktionen fra visse plugins over i temafilerne osv. Serveroptimeringer som Load balancing, hurtigere harddiske, opsætning af dedikerede servere m.m. Desværre er det også ofte den slags hastighedsoptimering som tager mest tid og koster mest.

At optimere hastigheden på en WordPress webshop er en kontinuerlig proces, der kræver opmærksomhed på hosting, tema- og pluginvalg, billed- og databaseoptimering, samt avancerede teknikker som caching og brug af CDN’er. Ved at implementere ovenstående strategier, kan du ikke kun forbedre load-tiderne, men også skabe en bedre brugeroplevelse, øge din SEO-ranking og drive højere konverteringsrater. Husk, i den digitale tidsalder, er tiden bogstaveligt talt penge, og selv små forbedringer i hastighed kan have en betydelig indvirkning på din online forretningssucces.

Er du interesseret i at få optimeret hastigheden på din WordPress webshop – ring eller skriv til os for at få en pris.

Skriv en kommentar

Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.