Alt for mange går i gang med at opbygge deres hjemmeside, Google Ads kampagner og endda til tider SEO uden først at få lavet en søgeordsanalyse. Men hvorfor er en søgeordsanalyse så vigtig, og hvad kan du bruge den til? Lad os ligge ud med at se lidt nærmere på hvad en søgeords analyse overhoved er for noget.
Hvad er en søgeordsanalyse?
Når en internet bruger skal finde information, produkter eller forskellige ydelser på Internettet så benytter langt de fleste en søgemaskine, eller rettere de bruger Google. 95% af alle daglige søgninger sker på Google, så det giver i det fleste tilfælde faktisk slet ikke mening at snakke om andre søgemaskiner som Bing eller Yahoo længere.
Det kan være søgninger på alt lige fra en som skal bruge en webdesign til at lave en ny hjemmeside, til boligejer der er på udkig efter et nyt tag til huset. Fælles er at de indtaster en søgning i Google, som kan bestå af et enkelt søgeord eller en sætning på flere, for nemheds skyld kalder vi det blot søgeord, frem for søgeord, søgesætning, eller søge termer.
F.eks. Ny hjemmeside, hvad koster et nyt tag, hvad er en søgeordsanalyse, hvad tid lukker Bilka eller hvad de nu lige har brug for.
Nogle søgninger er meget unikke og bliver kun søgt på få gange om året, hvor imod andre søgninger bliver gentaget flere tusinde gange om måneden.
En Google søgeordsanalyse er i bund og grund blot en liste over søgeord som er relevante for din hjemmeside, og hvor ofte der søges på dem i gennemsnit hver måned. Man kan så vælge at medtage ting som Google Ads klik priser, konkurrence, nuværende placering osv. men det basale er blot søgeordet eller søgesætningen og hvor ofte der søges på den.
Formålet med en søgeordsanalyse
Men hvorfor er en søgeordsanalyse en vigtig del af din online marketing? For det første kan den hjælpe dig med at forstå dine kunder lidt bedre. Hvad er det de præcis søger efter når de leder efter den vare du tilbyder? For det andet kan det give dig en god ide hvilke ord og sætninger du skal bruge på din hjemmeside, så frem du ønsker at blive i søgemaskinerne for søgninger der er relevante for din forretning. En søgeordsanalyse er et rigtig godt værktøj når du skal udvikle nyt indhold til din hjemmeside, eller optimere på det eksisterende.
Læs også: Fordele og ulemper ved SEO
Men en søgeords analyse kan også benyttes til andre ting, f.eks. når du uploader Youtube videoer, indhold på de sociale medier osv. Chancen for at disse sider også vil blive vist i søgeresultaterne for relevante søgninger er også værd at tage med, og for mange en stor del af deres online marketing strategi. Det kan også være en hjælp til at overveje hvilke hashtags du bør vælge, da populære søgeord, i mange tilfælde også er populære hashtags (dog ikke altid).
Søgeordsanalysen bør også benyttes hvis du laver benytter Google Ads, her kan du hurtigt få en ide om hvilke kampagner der kunne være interessante, og hvilke søgeord der bør indgå i de forskellige kampagner.
Prioritering af søgeordene
Ikke alle søgeord er lige relevante, meget specifikke søgninger er typisk bedre end meget brede.
Er du f.eks. en Mazda bilforhandler i Aalborg, så kunne et søgeord som “biler” med cirka 15.000 søgninger per måned jo lyde ret fristende. Men hvor mange af de 15.000 står lige og leder efter en ny Mazda? Sikkert nogle, men næppe nok til at det værd at bruge de ressourcer der skal til for at blive synlig på et så konkurrencepræget søgeord. Her vil et søgeord som Mazda Aalborg med 350 søgninger eller Mazda forhandler Aalborg med 20 søgninger være meget mere relevante søgeord, og med stor sandsynlig meget nemmere at blive synlige på.
Det er heller ikke lige gyldigt hvor i købsfasen den søgende er. Er det tale om nogle som leder efter information, som eksempelvis “hvilken opløsning har et LG OLED65E9PLA TV?” eller er de klar til at købe – og søger i stedet på “hvor kan jeg købe et LG OLED65E9PLA?”
Der vil være en temmelig stor forskel i konverteringsraten på disse 2 søgninger, så overvej hvor i købsflowet du gerne vil fange dine kunder. Selvom det selvfølgelig kan være en god ting at gøre opmærksom på dig selv, når dine kunder leder efter information, så er det som regel slutkunden der har den største værdi.
Læs også: Hvad er SEO?
En anden ting der er vigtig når du skal prioritere dine søgeord – hvis vi snakker SEO, er hvor stor konkurrence er, eller på Google Ads – klik pris. Er det tale om søgeord som modetøj eller jakker kan det være rigtig svært at konkurrere med de store firmaer som allerede for længst har optimeret deres hjemmeside til pågældende søgeord, og hver måned betaler et webbureau masser af penge for at vedligeholde deres placeringer på søgemaskinerne. Her vil de ofte give mere mening at gå efter de mindre og mere specifikke søgeord.
Hvordan finder man de rigtige søgeord?
Det at udvælge de gode søgeord er ofte en større process. Du kan benytte redskaber som Google Analytics og Google Search Consol til at få en ide om hvilke søgeord folk ofte bruger til at finde din hjemmeside. Eller mere specifikke søgeordsanalyse værktøj som Google søgeordsplanlægning, Ubersuggest eller SEMrush. Du kan også kigge grundigt på dine konkurrenters hjemmeside, og prøve at få en ide om hvilke søgeord de er optimeret til. Se hvilke søgeforslag Google selv kommer med når du indtaster de søgeord du mener er relevante. Kort sagt det gælder om at indsamle søgeord fra forskellige kilder, og så efterfølgende prioritere dem, så du ender ud med en liste der er den mest relevante for dig.
Som du kan se, så er en søgeordsanalyse en vigtig del af din online strategi, og noget af det første du bør få udarbejdet. Uden en god liste over dine vigtigste søgeord, så vil du altid famle lidt i blinde når du opretter nye Google Ads kampagner, nyt indhold til din hjemmeside eller på de sociale medier.
Brug for hjælp til at få udviklet en professionel søgeordsanalyse? Se vores priser på marketing her eller giv os et kald for mere information.
Kender problemet. Vi havde et “større” SEO firma til at lave vores søgemaskineoptimering, hvor de optimerede hjemmesiden og lavede en eller anden form for linkbuilding. Fik efterfølgende et par rapporter fra dem, men det vidste sig så senere at alle de ord vi så flot var gået frem på, nærmest ingen søgninger havde. Her fortrød jeg at vi ikke fik lavet en søgeordsanalyse først, så de ord vi blev fundet på, også var de ord som folk bruger.
En søgeords analyse er jo det vigtigste inden man overhoved går i gang med nogen form for marketing. Desværre er det jo alt for mange der slet ikke tænker på denne del inden de begynder at smide om sig med penge efter SEO eller Google Ads. Vi har selv en del kunder som er kommet til os og bedt om hjælp til markedsføring uden at tænke over hvilke ord de gerne vil findes på. Så jeg fuldstændig enig med jer i at dette er rigtig vigtigt hvis man vil benytte sig af online marketing.
Ja det er lidt overraskende hvor mange som faktisk bare hopper ud i Google Ads uden at foretage en god søgeords analyse først. Og endnu værre med dem som gør det med søgemaskineoptimering, tror dog heldigvis ikke det er så ofte det sker. Men har da også set eksempler på det.